TEC (Technical Education Copenhagen)

Brugervenlig og mobil videoløsning

Nu kan TEC både livestreame og optage instruktionsvideoer til deres elever.

Technical Education Copenhagen (TEC) er en uddannelsesinstitution, der hvert år giver 20.000 mennesker en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller efteruddannelse.
De uddanner bl.a. folk i rengøringsbranchen og havde et ønske om at kunne afholde webinarer i høj kvalitet, hvor de kan tilgodese sponsorerne på en bedre måde.

Komplet video-løsning

Vi har leveret en brugervenlig og mobil videoløsning til TEC. Den kan bruges både, når de ønsker at afvikle online webinarer og optage undervisningsvideoer (fx om brugen af et bestemt produkt eller om hvordan man går til eksamen).

Fordelen ved at se en video frem for at læse en tekst er, at man kan illustrere ting, som er svære at beskrive, som f.eks. hvor og hvordan man holder en mobbe og placerer hænderne, når man ergonomisk vasker et gulv.

Brugervenlig og mobil video-løsning

Vi er meget glade for vores nye videokit, som er programmeret præcist til vores behov".

Gitte Grønning, timelærer og projektleder på TEC

Brugervenlig og mobil video-løsning

Robust udstyr der er let at sætte op

Udstyret består af to kameraer, en controller, to mikrofoner og selve computeren, som bruges til afvikling og optagelse.

Det hele er pakket i tre robuste kufferter, så hele udstyret er lige til at tage med ud f.eks. til TEC´s forskellige afdelinger. Så kan de nemt og hurtigt sætte setuppet op og begynde at livestreame og optage.

Mobilt setup til både livestreaming og optagelse

Når sponsorerne tages med ud til skoler rundt omkring i landet, hvor de skal holde oplæg for eleverne, skal setuppet med på roadtrip.
Dette kan således både livestreames og optages, så alle kan se med og også få mulighed for at gense det – og få mest mulig gavn af det.

Specialprogrammeret computer

Christian fortæller:

“Jeg har lavet en opsætning af vMix på computeren, så den altid starter op med kameraer, introvideo og diverse grafiske overlays.
De kan derfor hurtigt og nemt starte en optagelse eller livestreaming med deres to kameraer.
Jeg har også programmeret en stream deck til dem, så de let kan styre vMix uden at have det store tekniske kendskab til produktionsprogrammet."

Brugervenlig og mobil video-løsning
Brugervenlig og mobil video-løsning

Workshop i brugen af setuppet

For at klæde TEC bedst muligt på, afholdt vi en workshop, hvor vores tekniker, Christian Malmgren, underviste de lærere, der skal bruge setuppet.

Christian fortæller:

“Jeg underviste lærerne i at sætte udstyret korrekt op, og hvordan de skal bruge de forskellige dele af det.
Vi gennemgik de basale funktioner i vMix og den stream deck controller, som jeg havde sat op til dem. Og så lavede vi nogle prøveoptagelser, hvor de hver især fik lov til være producer over for deres kollegaer.
De fik også lært, hvordan de sætter mikrofoner på, og hvordan det skal lyde, når mikrofonerne sidder korrekt.”

 

Flere og flere uddannelsesinstitutioner har behov for at bruge videomediet nutidigt, professionelt og effektivt – bl.a. til at gøre undervisning og retningslinjer mere tilgængelige og attraktive.

Det giver derfor rigtig god mening at få nogle gode videofaciliteter ud på skolerne, og her vil vi gerne hjælpe med at sikre kvalitet og lethed.

Simon Testrup, partner og teknisk chef i LivePro, udtaler:

“Vi har indgået et stærkt samarbejde med TEC – et samarbejde der styrker alle parter og samtidig giver os et unikt indblik i branchens behov.
TEC er med deres nye mobile video-setup i stand til at livestreame events og lave optagelser i høj kvalitet – uden at være uddannede teknikere.”

Brugervenlig og mobil video-løsning

Gitte Grønning, timelærer og projektleder på TEC, fortæller:

Vi er meget glade for vores nye videokit, som er programmeret præcist til vores behov.

Vi skal i gang med at filme nogle undervisningsmoduler og udvikle vores digitale tilstedeværelse, så TEC kan fortsætte med at være attraktive for elever og samarbejdspartnere.

 LivePro startede vores samarbejde med at komme på besøg med en masse udstyr under armene.

Her kiggede vi på kameramuligheder, og de viste mig, hvor brugervenligt de kan lave systemet.

Det betyder, at vores ikke-teknik-uddannede lærere let kan betjene udstyret og lave super godt videomateriale.”

 

Skal vi hjælpe dig med at bringe dit næste event online?

Udfyld kontaktformularen hvorefter vi vender retur til dig hurtigst muligt.

Kontakt os